At styrke børns tilknytning til lokale foreninger og fritidstilbud og derigennem øge børn og unges sociale og personlige udvikling, som anses som beskyttelsesfaktorer ift. dårlig trivsel og kriminalitet
Primær målgruppe: Børn og unge der ikke er foreningsaktive
Sekundær målgruppe: Forældre til de respektive børn og unge
Aktiviteten ’Brobygning til foreningsliv- ForeningsMentor’ hjælper ikke-foreningsaktive børn og unge med at komme i gang samt fastholde en fritidsaktivitet. Aktiviteten er en videreførelse og udvikling af den eksisterende aktivitet ’ForeningsMentor’ som findes i den nuværende boligsociale helhedsplan (2017-2020) med inspiration fra Brobygning til Foreningsliv (CFBU s. 50-53).
Fritids- og foreningslivet er en vigtig arena for børn og unge ift. at øge deres sociale kompetencer samt deres personlige udvikling. ’Deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter kan være positivt i forhold til børn og unges selvtillid, selvværd, empati, konfliktløsningskompetencer og skolegang. Fritidsaktiviteter giver også børn og unge nye relationer, og i boligområdet kan børn og unge få udvidet deres netværk på tværs af etniske grupper og køn’ (Andersen, 2010; Oxford research, 2014; rogers, 2011).
Børn og unge i udsatte boligområder deltager i mindre grad i organiserede fritidsaktiviteter. Der er flere forskellige barrierer, som der skal arbejdes med, og derfor består aktiviteten af følgende delelementer:
ForeningsMentor er et samarbejde mellem sport og fritid, Red Barnet og den boligsociale helhedsplan. Red Barnet rekrutterer de frivillige mentorer. Det er foreningskoordinatorens opgave at rekruttere familier til Foreningsmentor. Dette sker gennem det boligsociale arbejde og de aktiviteter der er iværksat under den boligsociale helhedsplan samt gennem de samarbejdspartnere, der er i hele indsatsen. Der ligger en række koordinerende opgaver i ForeningsMentor som varetages af Foreningskoordinator fra helhedsplanen. F.eks. har vi erfaret i den nuværende helhedsplan (2017-2020) at der er behov for at foreningskoordinatoren er opsøgende ift. pædagoger og lærere på skolen, i daginstitutioner og i den lokale fritidsklub, således at også lærere og pædagoger derved kan medvirke til at opdage børn der kunne være relevante for aktiviteten. Som sideeffekt får lærere og pædagogerne derved også naturligt fokus på vigtigheden af børns fritids- og foreningsliv, hvorved de i deres dialoger med både børn og forældre understøtter aktiviteten.
Det er foreningskoordinatorens opgave indledningsvist at afklare hvilken type af støtte familien har behov for. Ikke alle familier har behov for en mentor og i de tilfælde kan det være tilstrækkeligt med en introduktion til det lokale foreningsliv og guidning i økonomiske støttemuligheder samt klæde forældre på i forhold til hvad der kræves af dem som forældre til et barn der deltager i foreningslivet.
Så frem der er behov for at øge elevernes kendskab til foreningslivet, give dem et billede af de mangfoldige fritidsaktiviteter, der er i området samt at børnene på egen krop prøver hvad det vil side at gå til noget så kan foreningskoordinatorens i tæt samarbejde med skoler planlægge og koordinere særlige tilrettelagte introduktionsforløb til foreningsliv, kulturskoler, Cirkus Tværs m.v. Nogle børn tager derefter selv initiativ til at finde en fritidsaktivitet, andre har brug for hjælp og støtte af foreningskoordinatoren på skolen og andre børn har behov for at der tilknyttes en mentor for at komme i gang.
De frivillige mentorer anvender en en-til en metode, hvor de tager kontakt til den enkelte familie, som har ønsket støtte til at deres barn starter i en forening. Foreningsmentorens opgave er at formidle kontakten mellem familien og foreningen, og at følge barnet og forældre til en prøvetræning. Mentor er tilknyttet 3-6 måneder. 2 uger efter at mentoren har afsluttet forløb med familien samt ved sæsonafslutning kontakter ForeningsMentor igen familien og følger op på om de har brug for yderligere vejledning. Aktiviteten styrkes ved at blive knyttet sammen med aktiviteten ’Børn og Forældre i positivt samspil’. Frivilligmentorne oplæres og arbejder ud fra FVG metoden. Det er medarbejdere fra aktiviteten Børn og Forældre i positivt samspil, der står for opkvalificeringen i FVG-metoden. Det er en handlingsorienteret metode, hvorpå forældrene bliver støttet i deres forældrerolle. Den bedste effekt opnås, når familierne er engageret (Christensen et al., 2015, CFBU)