| 3. Problemkompleks |
| Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation |
Bispehaven består af 880 lejemål med ca. 2400 beboere. De boligsociale udfordringer skyldes et overordnede problemkompleks ift. den strukturelle og fysiske indretning og arkitektur, en skæv beboersammensætning samt et images der fastholder et negativt billede af området.
I sin nuværende form er Bispehaven et isoleret boligområde, hvor man kun kommer, hvis man enten bor i området eller har et specifikt ærinde. Strukturelt ligger området som et fort placeret på høje volde, kun gennemskåret af Rymarken der med sin brede profil deler det store område i to. Boligområdet adskiller sig både fysisk og socioøkonomisk fra den bydel, det er en del af, men også fra resten af Aarhus. Boligområdet har for mange en negativ identitet som et af Danmarks mest utrygge boligområder.
En kompleksitet af sociale udfordringer
Boligområdeprofilen (se bilag 1) for Bispehaven er kendetegnet af, at samtlige indikatorer er markant højere end Aarhus Kommune i alt. Næsten halvdelen af de voksne beboere er uden for arbejdsmarkedet resulterende i, at en stor andel af beboernes børn har fået en økonomisk friplads i daginstitution/SFO.
En stor andel af børn og unge samt ikke-vestlige beboere vanskeliggør ligeledes vilkårene for et stærkt beboerengagement. Dels har de ikke-vestlige beboere ikke samme forenings- og frivillighedskultur, og dels savner børn og unge voksenkontakt og rollemodeller. I forhold til sidstnævnte kan dette også ses som en mulig forklaring på Bispehavens alvorlige problemer med hærværk/indbrud samt den relativt store andel af kriminalitetssigtede unge.
Boligområdeprofilen, udarbejdet på baggrund af data fra BoSocData (Aarhus Kommunes og Boligforeningernes monitoreringssystem), tegner et velkendt billede af Bispehaven, som på en række økonomiske, sociale og demografiske parameter adskiller sig væsentlig fra et gennemsnitligt boligområde. De statistiske indikatorer giver et overordnet billede af den sociale ramme den boligsociale indsats udspiller sig i, samt understreger kompleksiteten af de sociale udfordringer. Imidlertid er det væsentlig at gå et skridt dybere i problemkomplekset, således at der skabes en fælles problemforståelse. På baggrund af inddragelse af interessenter og samarbejdspartnere er følende underliggende problemkomplekser blevet identificeret:
Stort set samtlige samarbejdspartnere peger på behovet for at øge fokus på indsatsen over for forældrene. Dels er der behov for at forældrene får opbygget kompetence ift. det at agere forældre, og dels at der skabes tillid til lokale institutioner i området. Endvidere er der behov for at arbejde med opbygning af forældreansvar, således at forældrene tager ansvar for deres børns adfærd og opvækst. Set ift. Aarhus Kommune er der lavet underretninger på den 3-dobbelte andel af børn og unge i Bispehaven, hvilket understreger behovet for yderligere fokusering på tidlig forebyggelse herunder indsatser rettet forældrene. Forældrene i Bispehaven udtrykker også selv en bekymring for manglende opdragelse af børn og unge i området.
Beboerne i Bispehaven såvel unge som gamle opleves i et vist omfang som ekskluderet fra systemet. Kun 35 % af de voksne beboere er inden for arbejdsmarkedet, mens 24% er på førtidspension, og dermed mere eller mindre permanent afskåret fra arbejdsmarkedet. En del af de mest udsatte voksne har en psykisk lidelse og lever i social isolation. Blandt de unge er der manglende tilknytning til uddannelse og beskæftige samt sunde fritidsaktiviteter. Generelt opleves mange beboere som afskåret fra det almindelige danske samfund, og mangler derfor både viden om systemet, og en håndholdt hjælp ift. nem id, breve, møder mv.
Jf. Politiets tryghedsindeks er Bispehaven det mest utrygge boligområde i landet, og med jævne mellemrum udsættes Bispehaven for hærværk (se figur 4) og utryghedsskabende adfærd primært af unge grupperinger. Samtidig opleves Bispehaven både socialt og fysisk som meget lukket ift. omverden. Myter og negative fortællinger fastholder et negativt billede af Bispehaven blandt beboere, medarbejdere og gæster, hvilket har indvirkning på den oplevede tryghed. Der er en tendens til at man lukker sig inde i sit hjem og ikke kommer ud i området. Som beboer kender man ikke længere hinanden og der efterspørges at få opbygget relationer på tværs af køn, alder og kultur. Man har et ønske om, at fortælle om de gode ting i Bispehaven.
Fællesskabet mangler i Bispehaven og en af årsagerne er kommunikationen i området. Man kender ikke hinanden, man ved ikke hvad der foregår af aktiviteter, eller hvilke muligheder man har i forhold til det sociale liv i Bispehaven. Rent fysisk mangler man f.eks. en viden om, hvor man smider sit affald, hvor man kan være med til afrikansk trommespil eller hvor store afstandene i området er. For at styrke civilsamfundet skal der informeres på flere niveauer både sprogligt, visuelt og med gennemsigtighed. Det signalerer, at alle er velkommen til at byde ind i fællesskabet.