De fastlagte indsatsområder, som den boligsociale indsats skal holde sig inden for, er Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og medborgerskab. |
Inden for indsatsområdet ”Uddannelse og Livschancer” er følgende karakteriseret som kerneudfordringerne:
Ikke alderssvarende kompetencer Daginstitutionerne i lokalområdet peger på, at en stor andel af børnene ved opstart i vuggestue ikke er alderssvarende, særligt ift. den sproglige udvikling og selvregulering. Omkring 30 % af eleverne består ikke den obligatoriske sprogscreening ved skolestart og har dermed ikke frit skolevalg. Der er en svagere tilknytning til fritidstilbud, uddannelse og et dårligere karaktergennemsnit og fraværstal end i kommunen i øvrigt.
Figur 9: Andel skolefravær for skoleelever, 2009 – 2019
Børnerigt boligområde med svag forældrekapacitet
Bispehaven er som de fleste udsatte boligområder kendetegnet ved at være et børnerigt boligområde med 28 % børn og unge i alderen 0-17 år, samt at forældrene generelt ligger lavere end gennemsnittet ift. uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad, husstandsindkomst, og demokratisk deltagelse.
Figur 3: Fordelingen af beboerne i forskellige aldersgrupper
Det enkelte barn i Bispehaven er udfordret af at vokse op i et miljø med lavere tilknytning til det øvrige samfund. En del forældre er i tvivl om forventningerne til dem som forældre, når det handler om samarbejdet med dagtilbud, skole og fritidstilbud. Dette kan både resultere i mistillid til tilbuddenes relevans, ligesom der kan være udfordringer med at forstå, hvordan man som forælder skal bidrage, for at børn/unge får et godt udbytte af tilbuddet og trives.
Uligheden viser sig også på andel af børn og unge der deltager i foreningslivet. Af Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 2017 kan man se at ca. 57% af eleverne på Ellekærskolen gik til en foreningsaktivitet i deres fritid. For hele Aarhus ligger gennemsnittet på 79%. Det kan indikere forskellige udfordringer dels manglende økonomisk og/eller mentalt overskud dels manglende forståelse for betydningen af deltagelse i foreningslivet.
De lokale skoler er udfordret i forhold til at være samlingspunkt for lokalområdet, fordi eleverne fra Bispehaven er spredt over et stort geografisk område. Omkring 60 % af eleverne går på de tre nærmeste skoler, mens resten er fordelt i resten af byen. Det er en udfordring i forhold til samarbejdsflader, fælles retning, forældreopbakning og strukturerede fritidstilbud i området.
Helhedsplanen i Bispehaven har i den nuværende helhedsplan haft fokus på at opbygge et tæt samarbejde med både kommunale aktører samt ressourcepersoner fra lokalområdet. Indsatsen ift. familier og forebyggelse er bred og helhedsorienteret. Fokus er på tidlig forebyggelse, alternative læringsrum for børn/unge samt en fælles tilgang til forældre blandt de professionelle i området. De fremtidige aktiviteter er baseret på det gode områdesamarbejde, som er opbygget i indeværende periode.
Se delaftale for indsatsen her
Inden for indsatsområdet ”Beskæftigelse” er følgende karakteriseret som kerneudfordringerne:
Andre udfordringer udover ledighed
I Bispehaven er kun 37,4 % inden for arbejdsmarkedet sammenlignet med 63,4 % for hele Århus. Bispehaven er karakteriseret ved, at mange udenfor arbejdsmarkedet har andre udfordringer end ledighed. Eksempelvis fysiske eller psykiske lidelser, manglende sprogkundskaber og forståelse af det danske samfund, eller dårlige eller manglende grundskolekompetencer, som er barrierer for et aktivt arbejdsliv. Ifølge Ghettolisten har 71,9 % af de 30-59-årige grundskole som højeste uddannelsesniveau.
Figur 6: Voksne udenfor arbejdsmarkedet fordelt efter ydelser, på SU og ikke-offentligt forsørgede.
Der er brug for en bred, koordineret og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats, hvor der arbejdes med at nedbryde f.eks. sproglige eller sundhedsmæssige barrierer, som kan bane vej for de godt 20 % kontanthjælps- eller dagpengemodtagere. Herudover er 23 % i Bispehaven på førtidspension, hvorimod tallet for Aarhus i alt er på 5,5 %. Hvis man kigger nærmere på gruppen af førtidspensionister, så er 69% i alderen 50-64 år og 28% i alderen 31-49 år.
Denne gruppe er reelt set ekskluderet fra arbejdsmarkedet med risiko for at lukke sig ude fra samfundet. Vi vil sammen med kommunen kigge nærmere på især aldersgruppen 31-49 år, for at undersøge muligheder for indsatser.
Manglende rollemodeller:
Da mere end 40% af den voksne arbejdsstyrke i Bispehaven er uden for arbejdsmarkedet, en stor del på kontanthjælp og endnu flere på førtidspension, er rollemodeller i familierne og i hele området færre. Fra flere undersøgelser og forskning ved man, at der en sammenhæng mellem forældres tilknytning til arbejdsmarkedet og hvorvidt deres børn får en uddannelse: ’Fattigdom i barndommen og/eller forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, er nogle af de faktorer, der trækker mest i den negative retning og giver de unge markant dårligere odds for at få en ungdomsuddannelse’ (M. D. Pihl, S. P. Blicher 2017).
Der er således behov for både at arbejde med forældrene og samtidig også arbejde med andre rollemodeller i området. Der er behov for at både unge og voksne lykkes i området og kan understøtte den selvforstærkende fortællingen om, at det kan betale sig at tage uddannelse og få et arbejde, både økonomisk men også ift. at skabe sig et selvstændigt, uafhængigt liv og hvor man er en del af det større fællesskab i samfundet.
Se delaftale for indsatsen her
Inden for indsatsområdet ”Kriminalitetsforebyggelse” er følgende karakteriseret som kerneudfordringerne:
Begrænset deltagelse i fritidstilbud
Som tidligere angivet, er andelen af børn og unge, som deltager i fritidstilbud, markant lavere end gennemsnittet for Aarhus. Dette skyldes dels forældrenes manglende økonomisk og/eller mentalt overskud dels manglende forståelse for betydningen af deltagelse i foreningslivet. Men det skyldes i nogen grad også strukturelle udfordringer med en skolestruktur, hvor børnene ikke har tilknytning til samme skole, hvor fritidstilbuddet foregår, hvilket kan være en barriere for mange.
Uhensigtsmæssig adfærd
Manglen på strukturerede fritidstilbud er bl.a. medvirkende til, at børn og unge hænger mere på gaden og opdrager hinanden i et til tider normafvigende fællesskab, som dels kan føre til kriminalitet, men som også skaber utryghed i området. Kriminaliteten er et symptom på manglen på signifikante voksne i familierne, i institutionerne og/eller i foreningerne. Bispehaven er på rette vej og har bevæget sig fra at have over dobbelt så mange politianmeldelser til at have en tredjedel flere end Aarhus generelt. Det styrkede samarbejde mellem foreninger, institutioner og boligorganisation er en afgørende faktor i dette resultat.
Figur 5: Politianmeldelser
Utryghed
Bispehaven har i en periode haft en kedelig førsteplads som Danmarks mest utrygge boligområde i politiets tryghedsundersøgelse. Denne udvikling er heldigvis på retur, så trygheden i boligområdet er generelt stigende, bl.a. på baggrund af et styrket samarbejde mellem politi, lokalområde, kommune og boligforening og omfattende fysiske ændringer. Men der er stadig lang vej at gå, og det lokale kriminalpræventive samarbejde er en afgørende faktor i denne udvikling.
Se delaftale for indsatsen her
Inden for indsatsområdet ”Sammenhængskraft og medborgerskab” er følgende karakteriseret som kerneudfordringerne:
Manglende sammenhængskraft
Dele af beboerne i Bispehaven er forholdsvis socialt aktive, men meget af det sociale liv i Bispehaven henvender sig til mindre grupper med fælles etnicitet, religion, alder eller lignende. Grupperne er ikke indbyrdes forbundne og heller ikke synlige i lokalområdet. Der er derfor en klar ambition om at skabe nogle fælles platforme, hvor disse grupper kan mødes på tværs og danne nye og mere udadvendte relationer. Der er behov for at brobygge mellem beboerne og aktiviteterne, således at de samles i fællesskaber, som er bredere end deres egne grupperinger. Ved at opnå flere fællesskaber på tværs af forskelle, arbejdes der med lokalsamfundets sammenhængskraft, den såkaldte sociale kapital. Når vi bruger begrebet kapital i denne forbindelse, er det for at sige, at sammenhængskraft er noget, man kan investere i som vil skabe værdi for lokalsamfundet. Sammenhængskraften set som et lokalsamfunds sociale kapital er målbar og påvirkelig. Den omfatter sociale netværk, tillid og normer - og en forventning om gensidighed.
Ulighed i sundhed
Hvor dele af beboerne i Bispehaven er socialt aktive, så er andre dele af beboerne ensomme og isolerede. Undersøgelsen ’Hvordan har du det?’, foretaget af Region Midtjylland fra 2017, tegner et bekymrende billede af beboerne i Hasle Sogn, hvor Bispehaven udgør en stor andel af sognet. Der er især en høj andel beboere der er fysisk inaktive, har stress samt dårligt vurderet helbred og lider af svær ensomhed. I den nuværende helhedsplan er det et genkendeligt billede. Vi oplever en stor gruppe beboere, som kommer i Trivselshuset og Fællesskabernes Hus, som dels har mange fysiske og psykiske udfordringer og dels en lille viden om sundhed og mestringsstrategier, hvilket gør det svært at ændre på deres livssituation. Den sociale vicevært og driftspersonalet i boligforeningen møder desuden jævnligt beboere, som har isoleret sig i deres lejligheder og har massive, komplekse problemstillinger. Andre beboere, med massive psykiske problemstillinger, er til gengæld indimellem meget synlige i boligområdet og skaber utryghed blandt beboere.
En bydel i forandring – medborgerskab og inddragelse
Bispehaven – og bydelen Hasle – står foran markante forandringer. 318 boliger i Bispehaven skal rives ned som et led i at reducere andelen af almene familieboliger til 40 % frem mod 2030. I stedet skal der gøres plads til nye boligtyper, funktioner og erhverv. De kommende forandringer gør beboerne utrygge – ikke kun dem som skal permanent genhuses – men også dem som bliver tilbage. Parallelsamfundslovgivningen har for nogle beboere været udtryk for manglende borgerinddragelse og demokrati. Det er vigtigt, at beboere bliver hørt og inddraget, hvis den igangværende Tryghedsrenovering, det kommende bydelshus og de mange spændende og positive tiltag – udvikling af den grønne kile, bydelskil(d)en, kulturfacilitet, udvikling af Hasle torv mv - skal få den ønskede effekt.
Se delaftalen for indsatsen her