Fællesskabernes hus vil være omdrejningspunktet for skabelse, understøttelse samt synliggørelse af formelle og uformelle interessefællesskaber. Udover at være et fysisk og transparent sted, hvor beboere kan få større kendskab til muligheder i og uden for Bispehaven, består aktiviteten konkret af 3 overordnede delelementer:
Fællesskabernes Hus fokuserer på, at understøtte beboernes sociale interaktion og bidrage til at øge den sociale sammenhængskraft gennem interessefællesskaber. I Bispehaven er der rigtig mange beboere, som ønsker at igangsætte positive aktiviteter i området, men som har svært ved at vide, hvor de skal gå hen for realisere denne tanken eller selv blive inkluderet i aktiviteter. På den ene side forbinder Fællesskabernes Hus beboere, så de kan mødes om en fælles interesse (bonding social capital) f.eks. kunst, fiskeri, musik, politik på tværs af køn, alder og etnicitet (Bridging social capital), og på den anden side skabes en rekrutteringskanal til beboere, som ønsker at gøre en frivillige indsats i Bispehaven. Den boligsociale helhedsplan synliggøre aktiviteterne f.eks. gennem boligområde-erindringer og gennemsigthed ift. tildeling af midler, og støtter op om aktiviteterne med fokus på, at aktiviteterne favner så bredt som muligt, og kommer hele området til gavn.
Denne strategi skal bidrage til at der i Bispehaven afholdes flere brede beboerdrevne fællesarrangementer, som festivaler, bydelsfester, motionsdag, fællesspisning, eller ture ud af boligområdet til lokale kulturfaciliteter. Hensigten er, at skabe rum for møder på tværs af generationer, kultur og køn (bridging social capital), og at der skabes liv i boligområdet. Aktiviteten vil i praksis drage nytte af metoderne fra Plus-Projektet (aktivitet i Helhedsplan 2013-2016), hvor børn og unge matches med frivillige voksne, idet erfaringer har vist, at det både styrker beboernes kompetencer og bidrager til ejerskab i forhold til boligområdet. Familie, Børn og Unge (FBU, Socialforvaltning, Aarhus Kommune) deltager i udviklingen af fællesskabernes hus, hvor deres unge4unge netværk vil kunne bidrage med udvikling af det frivillige arbejde, og agere rollemodeller for andre unge, der kunne have interesse i at udvikle eller styrke en forening eller et netværk.
Foruden understøttelse af de uformelle fællesskaber bidrager Fællesskabernes Hus med understøttelse og vejledning til lokale foreninger. De boligsociale medarbejder tilknyttet Fællesskabernes hus får gennem deres daglige kontakt med beboerne og foreningerne et overblik over aktiviteterne i området, og ved således hvad foreningerne efterspørger i forhold til at kunne drifte og udvikle deres forening/gruppe. Denne viden bruger Foreningskonsulenten fra Aarhus Kommune - Sport og Fritid i arbejdet med, at skabe bæredygtige foreninger, der er formelt og demokratisk organiseret og har attraktive aktiviteter, der er åbne for alle. Bæredygtige og robuste foreninger skabes gennem organisatorisk udvikling af foreningslivet, herunder kurser, møder med foreninger og samarbejde. Det kræver et tæt parløb mellem Foreningskonsulenten, den boligsociale indsats samt det lokale beboerdemokratiet. Formålet er, at engagere lokalsamfundet til at lave flere og bedre aktiviteter i området, der tager højde for demokratiske spilleregler.
Fællesskabernes Hus understøtte derudover det igangværende arbejde med Ressourcegruppen/samvirket, som er et initiativ der udspringer af Byrådsbeslutning om etablering af Lederråd i de udsatte boligområder. Initiativet arbejde med at bygge bro mellem foreningerne og lokalmiljø, større ejerskab til området samt bedre image af Bispehaven gennem formidling af de gode fortællinger/historier fra området.
Hovedformålet er at styrke civilsamfundet, skabe større tryghed og øge beboertrivslen.
Delformålene er styrkelse af lokale foreninger, flere beboerdrevne fællesskabsarrangement og bedre image.
Primær målgruppe: Alle beboere
Sekundær: Foreninger
Succeskriterium | Datakilde |
Minimum 200 unikke besøgende i 1. projektår | Egne registreringer og måling |
Der afholdes minimum 12 beboerdrevne og åbne arrangementer | Egne registreringer og måling |
Der afholdes 2 gange årligt en messe om interessefællesskaber | Egne registreringer og måling |
Foreninger som har søgt vejledning og støtte vurdere at det har gavnet deres forening | Egne registreringer og måling |
Organisering: Fællesskabernes Hus er organisatorisk placeret under indsatsområdet for ’Tryghed og trivsel’, med en følgegruppe tilknyttet for at sikre den gode kommunikation, vidensdeling og faglig sparring.
Ansvarsfordeling: Det overordnede ansvar for Fællesskabernes Hus er placeret hos den boligsociale leder, mens den daglige koordinering af samarbejde og aktiviteter ligger hos den tilknyttede boligsociale medarbejder med ledelsesansvar i helhedsplanen i tæt samarbejde med en boligsocial medarbejder og en foreningskonsulent fra Sport og Fritid, Aarhus Kommune.
Rollefordeling: Boligsociale medarbejdere varetager relationsarbejdet ift. udvikling og støtte af uformelle og formelle interessefælleskaber. Foreningskonsulenten fra Sport og Fritid, Aarhus Kommune støtter og vejleder foreninger i samspil med de øvrige tilknyttet personale.
Medarbejderressourcer:
Boligsociale medarbejder med ledelsesansvar (40 %)
Boligsocial medarbejder (25%)
Foreningskonsulent (6 timer) Understøttelse af fællesskabernes hus, bl.a. Unge4Unge i samarbejde med foreningsmentor (FBU, 10 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune)