Formål:
- At støtte forældrene i deres forældrerolle, så de er aktive medspillere i deres børns liv. Dette skal sikre, at de har den nødvendige viden og handlemuligheder til at tage ansvar for deres børn og unge i forhold til trivsel, dagtilbud, skolegang, fritidsliv og valg af uddannelse.
- At flere forældre føler de mestrer forældrerollen og har et stærkt netværk.
- At forældre kender forskellige (kommunale) muligheder hvor de kan søge hjælp, hvis de oplever udfordringer.
Målgruppe:
Forældre og deres børn (0-10 år), som enten er rekrutteret igennem sundhedsplejen, daginstitutioner, klub, de lokale skoler eller som selv retter henvendelse.
Indhold og praksis:
Omdrejningspunktet for ’Forældre og børn i positivt samspil’ er at fortsætte den igangværende udvikling af den nuværende aktivitet (2017-2020) samt implementeringen af Fortælle, Vise, Gøre metoden (FVG-metoden). I løbet af de seneste 3 år, har vi erfaret vigtigheden af at have fokus på praksisnær, håndholdt arbejde i kontekster hvor børn og forældre er sammen i handling fremfor familiecafe og kursusforløb hvor forældre deltager uden deres børn. Netop handlingsorienterede tiltag er noget af det, som efterlyses i VIVE’s rapport ”Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier i udsatte boligområder” fra 2018, hvori der står følgende om de forældrekurser, der er lavet i udsatte boligområder:
”I de undersøgte casestudier er der forskellige erfaringer med, hvorvidt målgruppen oplever undervisningen og forløbene tilstrækkeligt konkrete og handleorienterede i hverdagen… [deltagerne har] oplevet en barriere ved, at undervisningsmaterialet har virket for svært og udfordrende. I forhold til at imødekomme efterspørgslen på konkrete råd og værktøjer uddyber en projektansvarlig: Vi skal til at finde ud af, hvordan vi formidler, og hvor konkrete vi skal være.”
Problemet ved den ”klassiske” forældreinddragelse – i form af samtaler, møder eller kurser – er, at indsatserne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at vi som mennesker lærer bedst igennem handling. Adfærdsforskning og antropologiske studier peger på, at det er vanskeligt for mennesker at omsætte mundtlige og skriftlige informationer til nye handlinger i praksis. Ny viden skal afprøves i praksis og ”kropsliggøres”, hvis den skal tillæres – det gælder for alle mennesker. For forældre i en social udsat position, som ofte har psykiske og sociale udfordringer, kan det være endnu vanskeligere at lære nye strategier og handlemønstre.
Aktiviteten ’børn og forældre i positivt samspil’ har allerede eksisterende tætte samarbejdspartnere i form af skole og dagtilbud, UngiAarhus, Hasle folkekirke og sundhedsplejen.
Konkret vil aktiviteten bestå af følgende delelementer:
- Sikre fælles fokus på forældretilgangen i området blandt de professionelle. Dette gøres ved at implementere Fortælle-vise-gøre (FVG)-metoden hos medarbejdere i det boligsociale. Disse medarbejdere skal løbende i samarbejde med områdets forældevejleder opkvalificere pædagoger, lærere, sundhedspleje og socialrådgivere, foreningsmentorer, der møder forældre i området. Dette skal fortsat ske via følgegruppemøder, undervisning på tværs og opkvalificering i praksis i kontekster hvor børn og forældre er sammen. FVG-metoden er handlingsorienteret og samtidig anerkendende, nysgerrig og undersøgende på forældrenes grundlæggende antagelser og børnesyn, hvormed man også arbejder med dobbelt LOOP læring. Den fælles tilgang til forældrene vil skabe, de ønskede forandringer i området. Forældrene vil via refleksion, viden og modelindlæring finder nye veje i forældrerollen og dermed tage mere ansvar for deres børn og området generelt. Da metoden er båret af medarbejdere, er metoden særligt velegnet i den kommende tid, hvor der sker store ændringer i området. FVG kræver ikke særlige kontekster såsom familiekurser eller Peer til Peer forløb, da metoden altid kan bruges, hvor forældre er sammen med børn/unge. Jo flere der er uddannet i metoden eller har kendskab til metoden jo bedre løftes forældreansvaret.
- Fremskudt mødregrupper er en udvidet tidlig indsats i samarbejde med sundhedsplejen omkring facilitering af mødregrupper. Sundhedsplejen, er opmærksomme på, at deres vanlige tilbud om mødregruppe, der efterfølgende er selvkørende med møder i hinandens hjem og uden deltagelse af sundhedsplejerske, ikke benyttes i særlig stor udstrækning af småbørnsforældre fra helhedsplanens boligområder. Derfor tilbydes der fremskudte mødregrupper der faciliteres af sundhedsplejen og boligsocial medarbejder med områdets familievejleder som supervisor. Fokus i mødregrupperne vil være på den tidlige indsats, hvormed både menes tidlig i forhold til alder og til problemets omfang, og hvor sundhedsplejen arbejder med både risikoopsporing, forebyggelse og sundhedsfremme. Der vil være to spor, hvor det både retter sig mod barnets sundhedsmæssige, sociale, sproglige og emotionelle udvikling og mod opdragelse, forældreansvar og forældrekompetencer. Det ses at der kan være udfordringer forbundet med opdragelse i anden kontekst, både kulturelt og socialt, i forhold til det omgivende samfund. Nøgleord vil her være: barnets tilknytning til forældrene, forståelse af barnets signaler samt børnesyn. Det kan være vanskeligt at håndtere de forventninger, der er til forældreskab, hvor det forventes at man både er i stand til at beskytte og drage omsorg for sine børn og samtidig også kan støtte, at børnenes udviklings- og læringspotentiale får mulighed for at udfolde sig. Med til forældreansvar hører også at børnene kan deltage i positive fællesskaber og at børn (og forældre) udvikler større grad af medborgerskab og positiv deltagelse i samfundslivet. Denne kulturelle brobygning tager sin start, når der i mødregrupperne er mulighed for dialog, sparring, videns- og holdningsudveksling, der kan højne forældrenes refleksionsniveau og handlekompetence. Det vil være med udgangspunkt i FVG metoden. Mødregrupper vil være et tilbud, der formår at arbejde med ovennævnte problemstillinger og samtidig udnytte de ressourcer, der også er blandt forældrene i grupperne, og dermed skaber forebyggende og inkluderende fællesskaber. Mødregrupperne vil have fokus på den tætte relation, både mellem sundhedsplejerske og beboeren, men også beboerne imellem.
- Børn og forældre forløb med fokus på skolestart. I samarbejde med de 3 daginstitutioner i Bispehaven samt de 2 distrikt skoler og derudover også Hasle skole, vil der blive tilbudt forløb for både forældre og børn, hvor emner som handler om forventninger til et kommende skolebarn og forældre bliver taget op. Eksempelvis: møde til tiden, et pakket penalhus, en næringsrig madpakke, deltage i alle forældremøder, intra/aula, at være en god legekammerat, legeaftaler efter skole m.v. Alle emner vil tage udgangspunkt i FVG metoden.
- Fædre indsats. I samarbejde med daginstitutioner, klub og Get2sport vil der iværksættes aktiviteter for fædre og deres børn. Fx far/barn minifodboldhold samt lego-søndage for fædre og deres børn. Fokus vil være på at styrke fædrene i deres forældrerolle, skabe et fællesskab blandt fædrene og inspirere til at lave aktiviteter for andre børn og forældre i området. Der arbejdes ud fra FVG-metoden.
- Aktiviteten understøtter de muligheder, der er i området og de aktiviteter som forældre og børn selv iværksætter, eller ønsker hjælp til at iværksætte. Aktiviteten kan via FVG-tilgangen inspirere forældrene ved at fortælle om og vise muligheder, men ALDRIG skabe blivende aktiviteter, uden det er drevet af kommunen, foreninger, beboer eller andre fra civilsamfundet. FVG-metoden har ikke særligt fokus på udsathed, kultur eller sprog, det er en metode til at møde alle slags forældre/beboere. Dette betyder, at de nye beboere, der flytter til via det nye byggeri i området, automatisk kan inkluderes i de fællesskaber, der er i området såsom fx: Fællesspisning, Barselscafe, mødregrupper, fædre tilbud, foreningsliv, musikalsk legestue og meget mere.