Lommepengeprojektet er et arbejdsfællesskab for 13-15-årige, hvor man øver sig i at have et fritidsjob. Man arbejder typisk en gang i ugen af to timers varighed sammen med en boligsocial medarbejder og andre unge i lommepengeprojektet. Som løn får man gavekort (eks. til H&M eller Bilka), som svarer til 50kr i timen.
Hvis du gerne vil være med i Lommepenge-projektet, skal du komme hen i Fælleshuset og snakke med Heidi hvorefter du laver en lille jobansøgning.